OM EVENTET

BEMÆRK: Du skal IKKE bestille turen via den grønne "Book her" knap i nederste højre hjørne - men ved at sende en mail til Julie, via knappen nederst i teksten her. Der hvor der står "Book Strong Curves turen her". 

Kære, stærkeste Strong Curves kvinde - VI GENTAGER SUCCESEN! Vi er nu klar med endnu en tur til Club La Santa, KUN for medlemmer! 

I september 2024 rejste vi 39 kvinder, afsted på en fantastisk tur til Club La Santa, vi kom hjem med armene over hovedet og har faktisk ikke fået dem ned endnu. Vi har planlagt endnu en vild tur og denne er KUN for medlemmer hos Strong Curves.

Så tag med i perioden 29. august - 5. september 2025, når vi igen flyver til Lanzarote fra Billund.

På siden her kan du finde alt det praktiske information, program for ugen ( kommer senere ) og til sidst booke din tur.
I løbet af vores uge på Club La Santa, skal vi træne under solen, grine en masse, svede en masse, rykke grænser og prøve nye udfordrende ting. 

Det er vigtigt for os at pointere at alle kan være med! Det står frit for, hvilke aktiviteter man deltager i - og udover vores planlagte aktiviteter må alle Club La Santas faciliteter og aktiviteter frit benyttes.

Vores træninger i løbet af ugen, vil bestå af alt fra styrke, puls, team workouts og meget andet.

Af aktiviteter udover vores træningspas var SUP, Yoga og mountainbike turen kanon fede oplevelser.

Du booker turen ved at skrive til Julie lige her

BOOK STRONG CURVES TUREN HER 

 

 

 

Læs hvad vores kvinder siger om turen. 

"Min roomie og jeg talte om, at det er den uge i vores liv, hvor vi har lyttet allermest til os selv og vores kroppes grænser — for at trisse rundt i et bevægelses-paradis, hvor der er SÅ mange fede muligheder, kræver, at man forstår i hvilke situationer, der er behov for mere bevægelse og i hvilke, der er behov for restitution.

Strong Curves trænerne var virkelig gode til at guide os lige så respektfuldt, motiverende og nænsomt, som vi kender det fra garagerne hjemme i Aarhus. Og vi fik professionel undervisning til en masse fede Strong Curves-aktiviteter, god vejledning til at prøve en masse La Santa-aktiviteter af, men blev også mindet om vigtigheden af at flade ud ved poolen og måske booke en massage ved de kyndige massører hos Club La Santa.

Det var alt i alt en uge med genial god energi fra trænerteamet og de andre deltagere, som med kæmpe ja-hatte på, fik prøvet en masse nyt med både velkendte øvelser og helt nye faciliteter, i forhold til dem vi kender hjemme fra garagerne.

Jeg følte mig taget godt i hånden hele vejen og vil ikke tøve med at tage med Strong Curves på træningstur til La Santa en anden gang!"

Helene Rosendal

Fantastisk tur. Træning i solen med en masse skønne mennesker, what's not to like. Det er vanedannende, så må afsted igen. ALLE kan være med - vores seje trænere tilpasser SC træningen. Hele stemningen med de forskellige Club La Santa hold - aktiviteter man aldrig vil få prøvet herhjemme, så fedt. Og så har man det bare hyggeligt med alle de andre samtidig.

Anne Severinsen

 

 Med i pakken får du: 

  • - Fly tur/retur fra Billund, inkl. mad og 20kg indtjekket bagage
  • - Transfer til / fra lufthavnen på Lanzarote
  • - Lækker morgenmad & aftensmad alle dage 
  • - Indkvartering i pæne comfort lejligheder 
  • - 2-3 planlagte træninger / aktiviteter med Strong Curves pr. dag
  • - All inclusive på Club La Santas faciliteter og aktiviteter 

VÆRD AT VIDE

Pris inkluderer flyrejse, bagage, mad ombord, transfer til Club La Santa, ophold i lejlighed, ”all sport inclusive”, deltagelse i eventet og 1/2 pension på Club La Santa.  

Der er morgenmad alle dage fra 7.30 - 10.30. Aftensmad alle dage fra 18.30 - 21.30. 

Bemærk: Hvis du rejser alene og ikke ønsker at betale ”ene-lejligheds”-prisen, kan du betale for en delelejlighed. Så bor du sammen med en anden person af samme køn, der også rejser alene og også vil bo i delelejlighed. Denne mulighed gælder kun for Comfort 1 lejligheder.

Tilmeld dig via formularen øverst på denne side.

SE MERE OM LEJLIGHEDSKATAGORIER PÅ CLUB LA SANTA HER

Priser:

Comfort lejlighed med 1-soveværelse.
Pris ved 1 voksen-14.685,- DKK
Pris ved 2 voksne- 11.355,- DKK pr pers.
Pris ved 3 voksne- 10.185,- DKK pr pers.

Comfort lejlighed med 1-soveværelse udsigt.
Pris ved 1 voksen-17.025,- DKK
Pris ved 2 voksne- 12.525,- DKK pr pers.
Pris ved 3 voksne- 10.995,- DKK pr pers.

Suite 1 seaview
Pris ved 1 voksen-21.525,- DKK
Pris ved 2 voksne- 14.685- DKK pr pers.
Pris ved 3 voksne- 12.435,- DKK pr pers.

Comfort lejlighed med 2-soveværelser + 1 badeværelse.
Pris ved 4 voksne – 10.545,- DKK pr pers.

BEGRÆNSET PLADS: Vi har 50 pladser med afgang fra Billund og seneste tilmeldingsfrist er 31.05.25 hvis du vil være sikker på en plads.

  • Du flyver med Jettime fra Billund, og flynummeret er JTD531. Flyet er en Boeing 737-800 med 189 sæder. 

  • Seneste check-in tid er 6.15 og der er afrejse kl. 7.30.  

  • Forventet ankomst til Lanzarote er 11.25.  

  • Hver rejsende må medbringe 20 kg. bagage og 5 kg. håndbagage. 

  • På både ud- og hjemrejse serveres en lækker anretning uden merbetaling. 

 

Vi har 50 pladser - så skynd dig. Det er først til mølle... 

HAR DU SPØRGSMÅL?

Har du uddybende spørgsmål til Club La Santa rejsen med Strong Curves, så er du meget velkommen til at kontakte Julie Grangaard fra Strong Curves via linket her...

BOOK DIN REJSE