MINDFULNESS & YOGA
WITH STINA BAVNHØJ

Danish event

OM EVENTET

Eventugen er for dig, der presser dig selv hver dag, og for dig, der har meget tankemylder, men også for dig, der gerne vil lære at meditere, lave yoga eller ønsker ny inspiration.  

I løbet af ugen prøver du:

Mindfulnessøvelser og forskellige meditationer
Yoga, hvor alle kan være med lige meget erfaring
Mindful walk med fokus på nærvær, sanser og stilhed
Workshop om De 5 kærlighedssprog
Sociale aktiviteter bl.a. padeltennis, cykelture, vandreture, minigolf m.m.
Ugens program inkluderer også et inspirerende foredrag om mindfulness, og hvordan det er muligt at træne sin hjerne lykkelig og et foredrag om De 5 Kærlighedssprog.

Omdrejningspunktet gennem ugen er mindfulness, og du lærer teknikker, du kan bruge til at tage små pauser i din hverdag og få ro i hoved og krop. Kom tættere på en smidigere og stærkere krop i balance, et dybere og roligere åndedræt, en bedre nattesøvn, spise mere mindfuldt, mærke et større selvværd og få viden om, hvordan din kærlighedsbeholder altid er fyldt op.

Din krop og psyke vil få et energiboost, og der bliver tid til refleksion, så du kan sætte en retning for de nye, gode vaner du ønsker at integrere, når du kommer hjem.

På Mindfulness & Yoga ugen er der også plads til grin og socialt samvær med de andre deltagere og/eller hvis du rejser sammen med familie og venner. Du deltager i det omfang du har lyst og vil prioritere din tid. Ugen er både for singler og par.

Kommende events

Der ikke planlagt nogle events i nu.

FORELØBIGT PROGRAM

Fredag
16:00 - 17:00
Velkomst og registrering - Efterfulgt af mindful yoga og meditation.
19:00
Fællesmiddag (for egen regning)

Lørdag 
09:00-10:30
Mindful yoga, Mindfulness meditation og din intention for dagen
11:00-12:30
Social Padel Tennis
16:00-17:30
Yin Yoga, Mindfulness øvelse og meditation
17:00-18:00
Workshop "De 5 Kærlighedssprog"
19:00
Fælles middag (For egen regning)

Søndag
09:00-10:00
Mindful yoga, mindfulness meditation og din intention for dagen
11:00-14:00
Social cykeltur (MTB)
16:00-17:00
Yin Yoga
17:00-18:00
Mindfulness øvelser og meditation

Mandag
09:00-12:00
Vandretur (ca. 7-12 km) med stående yoga, mindfulnessøvelser og stilhed
12:00
Fælles frokost i La Santa by (For egen regning)
15:30-17:00
Social Padel Tennis
18:00-19:00
Foredrag og mindfulness inkl. meditation
20:00
Green Team Show på Torvet

Tirsdag
09:00-10:00
Yin og Yang yoga, mindfulness meditation og din intention for dagen
10:30-12:00
Minigolf turnering
18:00-19:00
Foredrag og De 5 Kærlighedssprog
19:15
Fællesspisning (for egen regning)
21:00 - 21:30
Sov godt meditation

Onsdag
09:15 - 10:15
Mindful walk bl.a. med bare fødder i sandet og stående yogaøvelser og meditation ved vandet
10:15-11:15
Yoga til hjemmebrug, zoom-ind-og-ud meditation, dyb afspændigt
11:15
Fælles kaffe/the (for egen regning)
14:30-17:30
Social cykeltur (MTB)
19:30
Middag i Restaurant El Lago

Torsdag
09:30-10:30
Mindful yoga
10:30-11:00
Mindfulness meditation
12:30-14:00
Social Padel Tennis
1600-18:00
Meditation og yoga. Integration af mindfulness i din hverdag og evaluering

Med forbehold for ændringer i programmet, bl.a. tidspunkt på dagen, sted og vejrforhold.

MØD INSTRUKTØREN

MØD INSTRUKTØREN

Stina Bavnhøj, uddannet inden for det evidensbaserede MBSR (mindfulness baseret stress reduktion), coach og yin yoga lærer. Stina har over 35 års erfaring med at undervise, coache og inspirere andre. Stina har også mange års erfaring fra rejsebranchen, og ekspert i at skabe trygge rammer og få mennesker til at føle sig mødt, set og hørt.

Stina har fået sport og bevægelse ind med modermælken, og har siden 2004 nydt at komme på Club La Santa. Hun er tidligere elitesvømmer, har vundet DM i latin- og standarddans og bl.a. gennemført 1/2 Ironman. Stina inspireres af naturen og nyder at løbe og gå ture i skoven og ved havet – og selvfølgelig lave yoga hver dag.

Fysisk distance er ikke en begrænsning, og for at kunne undervise flest muligt, underviser og coacher Stina både online og ved fysiske events, bl.a. på Club La Santa, i virksomheder og på højskoler. Hun glæder sig til at inspirere dig med sin viden, ro og nærvær.

MØD INSTRUKTØREN

MØD INSTRUKTØREN

Birger Landø er coach indenfor sport og personlig udvikling, anti-inflammatorisk kost, sexolog og parterapeut, og har mange års erfaring som guide og instruktør for rejsebureauer indenfor cykling, ski og vandring. Birger har desuden en baggrund som leder.

I februar 2020 fik Birger konstateret en begyndende Parkinson, som han kalder sin nye ven. Det giver ham ekstra gode forudsætninger for at forstå vigtigheden og sammenhængen af at træffe de bedste valg for krop, sind og relationer, også når han vejleder og råder andre.

Birger elsker alle former for sport, og har bl.a. gennemført to Ironman. Han træner dagligt lige fra MTB, racer, svømning, løb, styrketræning, bordtennis og yoga, og han inspirerer hver dag andre til at bevæge kroppen og træne hjernen, og glæder sig også til at inspirere dig på Club La Santa.

UDTALELSER
FRA TIDLIGERE DELTAGERE

VÆRD AT VIDE

Prisen for at være med er 150 €, hvilket inkluderer alle aktiviteter i programmet, en afslutningsmiddag den sidste aften samt en t-shirt.

Der er et begrænset antal pladser, så vi råder dig til at bestille med det samme. Bemærk venligst, at eventen er forbeholdt gæster, der bor på Club La Santa i samme tidsrum.

Fra tid til anden er der for få tilmeldte, til at alle får en god oplevelse med eventet. Derfor forbeholder vi os retten til at aflyse. Dette sker sjældent og skulle det ske, får du naturligvis refunderet det fulde beløb af eventen.

Find her vores refunderingspolitik

 

HAR DU SPØRGSMÅL?

Skulle du have spørgsmål, eller er der andet vi kan hjælpe med, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os. Vi står altid klar til at hjælpe dig.

YOU MAY ALSO BE INTERESTED IN

The doctor moves in

This is a private and Danish speaking event. Give your health and lifestyle a boost at Club La Santa with Charlotte Bøving and her health team.

Book your trip